Velkommen til TAURUS


TAURUS ApS er en mindre virksomhed, som har specialiseret sig i konfigurering, salg, levering og service af professionelle soft- og hardware, broadcast- og telekommunikations løsninger til TV / radio- og telekommunikations-
branchen i Norden.

HIGHLIGHT SPECIAL » Nyheder detajler


Contribution & Distribution "White Paper"

Contribution er betegnelsen for formen for signaloverførsel mellem ”signalbehandlere”, og det betyder i det væsentligste mellem broadcastere.

Distribution er betegnelsen for signaloverførsel fra provideren (typisk telekom-folkene) og ud til kunderne.

 

Kompression startede reelt med MPEG-2, SD, 8 bit og i 4:2:0, og det blev brugt både til contribution og distribution i første runde.

4:2:0 hænger sammen med samplingmetoden af et trekomponentsignal (YUV), hvor farvekomponenterne U & V kun tildeles halv opløsning via et halvt linieantal af et helbillede (Y som sort/hvid signalet samples på hver linie).

 

Det var ikke nok for broadcasterne, som ville kunne efterbearbejde et optaget signal (colour correction, editing m.v.). 4:2:2 blev introduceret og 4:2:2 er således typisk at finde i contribution.

SD = Standard Definition blev benyttet overalt; senere kom HD (som vi kalder HD1), og igen senere kom 3G (som vi kan kalde HD2).

I begyndelsen var 8 bit signalopløsning det eneste anvendte, hvilket er godt nok til det menneskelige øje, som kan detektere opløsning mellem 6 og 7 bit, og aldeles ikke mere!

I distribution er 8 bit fuldt tilstrækkeligt, og ingen har klaget stort over det i snart 15-20 år!

 

MPEG-4 blev introduceret for at spare plads i æteren – altså for at gøre plads til flere programudbydere på den givne båndbredde, som ikke kan ændres. Der blev sparet i bit rate jævnført med MPEG-2 (måske 30-40%) og man fik med MPEG-4 ”repareret lidt” på nogle få MPEG-2 svagheder. Blandt andet ophævede man den ellers bundne GOP12 IBP-struktur og fik forbedret VMC = Vector Motion Compensation betragteligt.

MPEG-4 er / var lavet til distribution og dermed typisk til anvendelse i 4:2:0 sampling.

 

HD kom til med forbedret billedopløsning via flere billeddetaljer. Fortsat operativt i 8 bit på både MPEG-2 og MPEG-4.

Der kom produkter i MPEG-2, HD, 8 bit og i 4:2:0 (distribution) eller 4:2:2 (contribution)

Videre produkter i MPEG-4, HD, 8 bit og i første runde kun i 4:2:0. Senere kom 4:2:2 også til.

 

Men så kom 3G eller bedre HD2, og vi kunne tage samme tur i både MPEG-2 og MPEG-4! Dobbelt op af antal muligheder i teorien.

 

Endelig som det sidste blev de 8 bit gjort muligt at få ændret til 10 bit, og det gav de samme muligheder som alt det ovenstående, men igen nye typer på alle niveauer (teoretisk).

VI har set 8 / 10 ændringen i praksis (det kommer ind bl.a. via Ericsson CE-xH42 Contribution Encoder).

Der skal meget gode ”TV-øjne” til at se de forbedringer, som der via 10 bit dog kommer!

 

Konklusion – det er svært at overskue det hele via alle de varianter af encodere, der kan skaffes. Ericsson Television = ETV er en af de få, som har udstyr på stort set alle områder.

 

Spørgsmålet kommer pr. automatik: Hvad skal jeg som kunde vælge – hvad er nødvendigt i dag, og hvad er nødvendigt i fremtiden?

 

Verdenen i dag er fortsat meget MPEG-2 orienteret i SD eller HD1, i 8 bit med 4:2:2 i contribution og 4:2:0 i distribution.

Ifald signalet fra oprindelsen er gjort færdigt (typisk i ukomprimeret video), så er der ingen grund til at bringe det på 4:2:2 niveau, da sidste niveau i kæden, hvilket er distribution, typisk er i 4:2:0.

Overførsel i HD1 eller i HD2, skal indvejes i en overvejelse. CE-xH42 kan håndtere HD2.

10 bit opløsning er kun for de få efter vor overvejelse – til de meget kritiske kunder blandt contributionsfolket. Alle distributioner er 8 bit, og det kan folk sagtens bruge. CE-xH42 kan håndtere 8 / 10 bit.

 

CE-xH42 kan det hele og er selvfølgelig også den dyreste enhed blandt mange mulige encodere. Den er den mest fremtidssikre, men ofte kan mindre gøre det. Spørg venligst TAURUS om råd og vejledning på området.



KONTAKT OS

Hovedgaden 55 B, 2.sal
DK - 2970 Hørsholm

Tel. +45 45 76 98 12
Fax. +45 45 76 98 14
Mobile +45 40 60 01 11

E-mail: info@taurus-sales.com
Website: www.taurus-sales.com

CVR / SE Nr. DK 26345375